Onsdag den 19. august holdt Team Rødovre medlemsmøde på Heerup Museum, der ligger i de hyggelig omgivelser i ‘det gamle Rødovre’ klods op ad Damhusengen.
Ved medlemsmødet var der firmapræsentation, hvilket Café Palermo benyttede til at fortælle om økonomi, den flotte fremgang og om fremtidens målsætninger.
Fin rundvisning
Det hele startede dog med en fin rundvisning i museet og ikke mindst interessante ord fra museumsleder Anni Lave Nielsen, mens kasserer hos FIR, Jan Quaade, kunne tilføje, at FIRs logo er udarbejdet af Henry Heerup – gratis.
Der var dækket op til Team Rødovre i Heerup Museum.
“Det er premiere i aften,” sagde Lave Nielsen og uddybede:
“Som moderne museum har vi mange sjove og anderledes opgaver, men det er første gang, at vi spiser inde museet.”
Lækker buffet
Borgmester Erik Nielsen holdt en fin tale, hvor han naturligvis også havde sine anekdoter omkring museet. Han kunne også meddele, at bestyrelsen havde fundet frem til de eliteidrætsfolk/foreninger, der skal have støtte i september d.å.
“Helt ekstraordinært har vi også givet tilskud her og nu til den 13-årige taekwondo-kæmper Tobias Hyttel, der er til VM i Korea,” forklarede Erik Nielsen, som samtidig pointerede, at i fremtiden vil der kun blive ydet støtte på selve uddelingsaftenen.
René Christensen præsenterede buffeten, der var varierende og lækker.
Børge Levinsohn, sluttede af med at nævne de foreninger, som vil modtage støtte i 2015, samt give en kort orientering om kommende arrangementer i Team Rødovre.


