Torsdag 11. juni 2015 kørte 27 medlemmer af Team Rødovre til Ndr. Toldbod for at sejle til Operaen.
Her fik gruppen en flot rundvisning. Vi oplevede Operaens smukke foyer med sine rene linier. Olafur Eliassons lysskulpturer og den flotte udsigt over Københavns Havn.
Vi så Per Kirkebys kobberrelieffer og Per Arnoldis Opera bomærke støbt ind i foryergulvet.
Inden vi gik ind i salen beundrede deltagerne den blanke ahornskal omkring Store Scene.
Vi fik også set kontrasten mellem Store Scene og Takkelloftet, hvor scenens fleksibilitet er i centrum og hvor Tal Rs moderne abstraktion pryder foyeren.
Efter rundvisningen kørte gruppen videre til Restaurant MS Amerika, hvor vi nød en god middag med dejlige vine.

